En målrettet gymnasiereform Egon Søndergaard Petersen og Tobias Von Ziegler
Regeringens mål med den nye gymnasiereform er, at børn og unge skal blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. Staten har tidligere fornyet folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Næste skridt er et udspil om de gymnasiale uddannelser.
De gymnasiale uddannelser er det primære springbræt til de videregående uddannelser, og derfor er gymnasiernes vigtigste opgave at klargøre eleverne til en videregående uddannelse. Gymnasiet skal sikre, at de opnår de faglige kompetencer, der er nødvendige i deres fremtidige uddannelse, og som i sidste ende giver de gode jobmuligheder.
Det nuværende gymnasium er resultatet af en bred politisk aftale om en gymnasiereform, der blev påbegyndt i 2005. ”Reformen har på mange måder været en succes”, skriver Statsministeriet i deres udspil ”Flere unge søger ind på gymnasierne, og flere unge fuldfører det”
Men ifølge regeringen er der nogle væsentlige punkter som kræver nye løsninger.
Klare mål for gymnasierne
Regeringen vil have fire klare mål for gymnasiet, såkaldte kvalitetsmål. De lyder således:
1. Undervisningen skal udfordre eleverne
2. Flere skal begynde på en videregående uddannelse
3. Trivslen skal styrkes
4. Mindske indflydelsen af den sociale baggrund
Disse mål skal sikre det bedste gymnasie nogensinde
Bedre og færre studieretninger
For at gennemføre målene, vil regeringen have mere overskuelige studieretninger, som skal være lettere at forstå fagligt ift. hvilke videregående uddannelser, den leder hen til. Formålet er at undgå de mange ”dropouts” og sikre at elever ikke spilder tid på at springe mellem de forskellige studieretninger. Regeringen ønsker 12 overordnede studieretninger på STX, fire på HHX og syv på HTX. I dag findes der over 200 under-studieretninger, men efter reformen skal kun 90 fortsætte.
Flere krav og forventninger til eleven
Regeringen ønsker at indføre karakterkrav for dansk og matematik fra 9. – 10. klasse på 02, da kravene til gymnasiet skal løftes. Elever, som ikke opfylder kravene, får mulighed for optagelse ud fra en vurdering baseret på en faglig prøve og en personlig samtale
Ikke alle er positivt stemt
Det henvender sig mere til boglighed og mindre morskab ifl. Monte Carlo på DR3. De beskriver en udvikling af gymnasiet opdelt i tre perioder. Den første periode af gymnasiet er den sorte skole, ligesom filmen, det forsømte forår. Dernæst udviklede gymnasiet sig til sit højdepunkt fra 1988-2004, hvor det endelig fik valgfag. Det var tiden med stripshowsskandaler på Silkeborg Gymnasium. Det var ifl. Monte Carlo ”gymnasiets svar på højkonjunktur”. Til sidst er perioden fra 2004 til nu, hvor de refererer til en nordkoreansk militærlejr, da politikkerne tager det sjove ud af gymnasietiden. Det skyldes ”globaliseringens trussel og Antorinis indgribende” mener Monte Carlo. Flere krav og mere undervisning vil ødelægge det sjove i gymnasiet. Alligevel er mange eksperter begejstrerede for reformen. Reformen bliver formentlig vedtaget i år 2015.
Bedre færdigheder
Ud over gennemskuelighed skal eleverne have et bedre fagligt fundament. Ifølge reformen skal matematik blive obligatorisk på B-niveau, for STX og HHX. Desuden ønsker regeringen fremover at de fleste studieretninger på STX skal have et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Få studieretninger kan slippe for et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, men ikke kemi på mindst C-niveau, da det bliver obligatorisk for alle, hvis regeringen får gennemført deres reform.
Gymnasierne skal være åbne over for omverdenen – og hele tiden udvikle sig
Mange stiller spørgsmålstegn ved undervisningen, og om den er brugbar. Med den nye gymnasiereform skal det laves om. Nye kompetencekrav skal forbedre eksamensformerne og undervisningen, det skal ske gennem fokuspunkter som anvendelsesorientering, innovation og IT. Til sidst skal fagenes faglighed kvalitetstjekkes. Dette er professor og uddannelsesforsker på Københavns Universitet, Jens Dolin, positiv overfor. ”De reguleringer, som regeringen har lagt op til, er justeringer i forhold til samtiden. Der er mere fokus på innovation og anvendelsesorientering” udtaler han. Især de nye eksamensformer begejstrer ham, da de ikke kun afspejler elevens faglighed, men også elevens evne til at løse problemer og til at samarbejde. Alt i alt, mener Jens Dolin at gymnasiereformen peger i den rigtige retning.
Bedre skriftlige færdigheder og mere tydelig feedback fra lærerne
For at gøre eleverne klar til de nye udfordringer, skal de have mere udbytte skriftligt. De får mere udbytte af det skriftlige arbejde, ved vejledning af læreren. Derfor vil regeringen lægge halvdelen af elevernes skriftlige arbejde på et skema. Desuden forslår regeringen, at der afsættes mindst en time årligt til personlige møder mellem elev-forældre og læreren.
