Pjat til debat Emilie Vagner og Jonas Barslund
Regeringens nye udspil til den kommende gymnasiereform vækker stor opmærksomhed hos de unge folkeskoleelever. Der bliver ikke tid til at tage en tur i biffen i læseferien, pjække fra en matematiktime eller være u-kreativ og u-opfindsom. For at kunne starte på gymnasiet, mener regeringen at der skal være et adgangskrav på 02 i fagene dansk og matematik. Oppositionen, Venstre og Konservative, mener derimod at adgangskravet skal lægge på et 4-tal. Eftersom gymnasiet er en akademisk institution hvor videreudviklingen af de tidligere opnåede faglige færdigheder sættes i fokus, vil et adgangskrav på ”bestået” ikke være tilstrækkelig. Det er de færreste elever, som har et snit på 02 eller derunder, derfor ville et adgangskrav på 4 være mere passende.
På de gymnasiale uddannelser kan elever i dag vælge 209 forskellige studieretninger, og det er for mange, mener regeringen. De vil sænke antallet til 90 studieretninger. Men hvis man sætter sig ned og reelt kigger på den masse af studieretninger som tilbydes af gymnasierne, så er en ting helt sikker. At ligegyldigt hvilken en man vælger, ligner alle studieretningerne hinanden langt hen af vejen. Inden de begynder at maltraktere den efterhånden opblomstrende stime af studieretninger, skulle de hellere indsnævre studieretningerne.
Men da dette kun er et udspil fra regeringen og intet er vedtaget endnu, er der ingen grund til panik. For hvis vi kender regeringen ret, er de glade for at love ting, som de ikke kan holde eller indføre.
EV & JB
Udspillet til den nye gymnasiereform indeholder også ordet innovation. Innovation skal vægtes tungere, det er ikke længere nok med kedelige powerpoints og langtrukne fremlæggelser. Ydermere skal der være mere kommunikation blandt læreren og eleven. Der skal i fremtiden være faste samtaler mellem læreren og eleven, som skal hjælpe den enkelte bedre på vej. For selvfølgelig bliver man klogere på sig selv og sine udviklingsmuligheder, hvis en vejledende lærer formulerer sig med ord frem for tal. I udspillet fremhæver statsministeren, at eleverne skal have mindre læseferie og flere undervisningstimer, så eleverne har mulighed for at blive endnu dygtigere.
